Stans – et godt alternativ til laserskæring

Stans af metal er en simpel proces. Man lægger en metalplade i et stanseværktøj, og emnet bliver trykket ud.

Før vi starter selve produktionen af dit metalemne, producerer vi værktøjet der giver den ønskede form. Stanseværktøjet består af en overdel (stemplet) og en underdel (matricen) og kan stanse emner af forskellige tykkelser, alt efter maskinens pressekapacitet.

God til større serieproduktioner

Ved produktion af enkelte metalemner kan det som oftest bedst betale sig at bruge laserskæring. Skal du derimod have en mellemstor eller stor produktion i gang, er stans langt at foretrække.

Når først stanseværktøjet er produceret, er enhedsprisen nemlig lav. Det vil sige: jo flere emner du får stanset, desto bedre bliver prisen.

Prisen per enhed afhænger selvfølgelig også af materialevalg og mængden af efterbearbejdning, f.eks. buk og prægning.

Eksempler på stansede emner

Der er mange muligheder inden for stans. Er det lavet af et plademetal, kan det stanses. Og så er der mulighed for efterfølgende at bearbejde det stansede emne.

Du kan f.eks. få stanset beslag eller gitre. Se også vores nyopstartede produktion af lysestager.

Hvad skal du have stanset?

Skal du opstarte en produktion af stansede emner?

Du kan læse mere om vores kapacitet her.